"7 ud af 10 danskere..." — sætningen optræder dagligt i medier og præsentationer, ofte uden årstal, uden stikprøve og uden kilde. Tallet lever sit eget liv, længe efter nogen kan huske, hvor det kom fra. For alle der arbejder med data, er det her genkendeligt som det største spild i offentligheden: målinger findes, men cirkulerer i en form, ingen kan efterprøve.
Fire felter afgør om et tal kan bruges
Et citérbart tal kræver metode (hvordan blev der målt), stikprøve (hvem og hvor mange), periode (hvornår) og kilde (hvem står bag). Mangler ét felt, kan tallet ikke vurderes; mangler to, er det reelt et rygte. Det er samme disciplin som i ethvert datasæt: en kolonne uden definition er en kolonne, man ikke må bygge på.
En talbank med felterne som optagelseskrav
Nye Danskestatistikker.dk er bygget på præcis det princip: en åben bank over danske tal, hvor hver statistik står med metode, stikprøve, periode og tydelig kildeangivelse som fast struktur. Formatet gør to ting på én gang: det gør tallene trygge at citere for mennesker, og det gør dem læsbare for maskiner, der i stigende grad er dem, der serverer tallene videre.
Datafolkets ansvar er formidlingsleddet
De fleste dårlige tal starter som gode målinger, der mistede deres metadata undervejs. Løsningen er at gøre som med al anden data: hold tallet og dets definition samlet hele vejen ud. Citér med periode og kilde, også når det skæmmer en overskrift — for et tal, der ikke tåler sine egne forbehold, var aldrig et resultat.