En webshop med tusind varer kan drives på et regneark og god hukommelse. En shop med 150.000 varenumre kan ikke. Ved den størrelse er produktdata ikke længere indhold, man skriver — det er en datamængde, man forvalter, og kvaliteten af forvaltningen kan aflæses direkte i konverteringen.
PIM er sortimentets sandhedskilde
Et PIM-system (Product Information Management) samler alle produktdata ét sted: specifikationer, billeder, relationer, oversættelser og kanaltilpasninger. Uden det ender sandheden spredt over leverandørfiler, shopplatform og mails, og hver ny leverandørfil bliver et arkæologisk projekt. Med det bliver berigelse en pipeline: leverandørdata ind, standardiserede felter ud, og undtagelserne markeret til manuel behandling.
Prisovervågning er datadrift, ikke stikprøver
I tekniske sortimenter med tynde marginer flytter konkurrenternes priser sig dagligt, og manuel overvågning skalerer ikke ud over de hundrede vigtigste varer. Automatiseret prisovervågning gør prissætning til et dataproblem: indhent, matchér varenumre, flag afvigelser. Matchningen er den svære del — den kræver netop de rene produktdata, PIM-systemet skulle levere.
De dygtige bygger selv, hvor det tæller
Det interessante ved feltet er, at standardsystemerne sjældent passer til store tekniske sortimenter uden tilpasning. Danske House-Tech — en fagshop med tekniske produkter og el-materialer til fagfolk og netop 150.000 varenumre i sortimentet — har eksempelvis valgt at egenudvikle både PIM-modul, prisovervågning og RMA-håndtering rundt om shopplatformen. Det er den generelle lære for datatunge shops: køb platformen, men ej selv de datasystemer, der er forretningens rygrad.